onsdag den 21. maj 2014

Vores hjem har fået en lille up to date

Vores hjem har fået en lille ansigtsløftning og jeg har endelig fået fat i den lange ende inde i vores soveværelse. Her er væggen som Claus og jeg kan ligge og nyde med billeder af vores smukke guldklumper, et enkelt billed af mig som baby, bjørn wiinblad platter, billeder af mig som gravid og før, under og efter graviditeterne, Lauras håndaftryk, lille album af min farmor og farfar osv.

 
Nogle af mine skønne strikkebøger har fået en plads, så jeg dagligt kan blive inspireret af farverne. Blomst og karamik og et billede jeg er rigtig glad for jeg har lavet sammen med pigerne for snart længe siden - min hånd og deres hånd :)

 
Min del af sengen - som du kan se mangler jeg en lampeskærm til min keramiklampe - men den finder jeg nu nok en dag.


 
Lidt mere keramik, blomster og hygge oven over vores skabe.

 
Gangen har jeg også fået lavet noget mere hyggelig og i stedet for at have en masse tungt overtøj hængende og stjæle det sparsomme lys er kommoden blevet til huer, handsker osv samt småting og Claus cykelting. Det store sorte skab til højre bliver nu brugt til sko og overtøj. Her kan du se min samling af gamle smykker, hatte, handsker, tasker og andre skønne og smukke sager :) Billedet i guldrammen er af Bjørn Wiinblad og jeg er så glad for at have fundet det i en genbrug for kun 20 kr.

 
Der er også blevet lavet lidt om på kommoden i køkken / spise afdelingen - jeg var så irriteret over at Mathilde har revet nogle af cirklerne af, som var på kommoderne, så nu er de fjernet. Jeg forsøger at lave farvetemaer forskellige steder i huset, men jeg kommer altid til at sætte farver ind, som ikke umiddelbart skulle have været der fra starten :) Hvis så der er noget Claus ikke er tilfreds med ja så flytter han rundt på tingene - er det ikke skønt at have en mand der gider betænke sig hvordan hans hjem er indrettet!! :)

 
Her har jeg kunne holde mig til farvetemaet, som er de blå farver fra det bornholmske keramik.

 
Hen over den korte del af hjørnesofaen har der også lige været en forandring :)

 
Men der bliver jo løbende lavet lidt om hist og her i takt med at jeg finder nogle fede gamle ting :)
 


Ingen kommentarer: