torsdag den 15. august 2013

En dagbog.


Da jeg var på Fyn for 14 dage siden fik jeg denne skønne neon grønne bog af min veninde Eva, som hun havde været så sød at købe til min i Rema 1000 :0) Jeg blev bare så glad over at hun havde tænkt på mig og bogen er bare så lækker. Selve omslaget er ikke i det sædvanlige skinnende pap halløj som " kina " bøger normalt er i, men i lækkert blødt materiale. Bogen i sig selv er jo skøn, men jeg kan bare så godt lide at gøre tingene personlige, så jeg var igår aftes igang med papir, saks, dobbeltklæbende tape, klistermærker og maskingtape. Her er så resultatet :) 


Jeg tog sådan en sort dims fra nogle kalendre jeg købte i Tiger sidste år, som vi ikke nåede at få lavet og givet, og eftersom der står 2012 kan de ikke bruges til kalender mere. Men derfor er der ingen grund til at smide dem ud, for de kan sagtens bruges til andre ting som fx det her projekt :)


Jeg kom dobbeltklæbende tape på forsiden og kom noget lækkert papir fra Søstrene Grene på og klippede på bagsiden hullet i midten ud, så det så sådan her ud.


Efterfølgende satte jeg rammen fast med dobbeltklæbende tape på dagbogen og sat maskingtape hele vejen rundt i kanten af bogen og rammen. Men før rammen kom på bogen satte jeg et stykke sort / hvid papir på midten af rammen. Så gik jeg igang med neon cirkler fra Søstrene Grene og lavede en blomst og til sidst nogle cirkler i hvert hjørne. Så blev forsiden pludselig meget mere mig og meget mere person ! :)


Inde i bogen lavede jeg også en side med pynt, hvor jeg tog tre forskellige stykker papir og satte på med dobbeltklæbende tape, så papirerne overlapper hinanden. Rundt i kanten er maskingtape og hjerterne er lavet ved at klippe et hjerte  som skabelon og sætte klistermærkerne på den og så forsigtigt løfte dem over på papiret og efterfølgende ligge de orange og de gule ovenpå de pink og grønne og lukke hullerne. Til sidst kom de gule og orange klistermærker på.


Bag i bogen er der en skøn lomme til små papirer eller foto og den fik også lige en forvandling med et stort stykke papir, maskingtape og klistermærker. Maskingtapen har jeg ladet gå om bagpå i siderne så der ingen skarpe kanter er for øjet.


Hjertet jeg havde klippet som skabelon har jeg efterfølgende pyntet på den ene side med en masse neoncirkler lavet som mosaik mønster.


Den anden side har det skønne papir fra Søstrene Grene og nogle små neon hjerter. Meningen er at der skal et lille hul i hjertet og en snor, så det kan bruges som et manilla kort til en lille tekst og jeg ved præcist hvad der skal stå :)


Det var så min nye dagbog, som blev noget mere sjov og personlig.

Ingen kommentarer: