fredag den 5. oktober 2012

Nyt papir projekt med farver.

Jeg har lige lyst til at vise dig et kig ind i mit papir univers, som jeg ofte dykker ned i sammen med pigerne :) Igår da jeg havde Mathilde hjemme satte vi os med Huset på Christianshavn ( Mathilde selv der bad om at se det i stedet for tegnefilm - hun er nok lidt skadet af både Claus og jeg  :) ) og en masse forskellige papirer, klisterbånd, saks, pailetter, skumhjerter osv. Jeg fik købt nogle nye skønne papirer og maskingtape i Søstrene Grene i weekenden, da jeg besøgte min veninde - synes det er sådan en skøn butikskæde, og ELSKER at man kan få en masse forskellige ting at være kreative med for en slik i forhold til Panduro Hobby. Jeg elsker også at handle i Panduro Hobby, men jeg synes ofte at priserne er for høje i forhold til hvad man får - der passer priserne lidt mere til min pengepung i Søstrene Grene :)



Disse to ting du ser billeder af er til Laura og hendes værelse og jeg er ikke helt færdig - de sidste detaljer omhandler snor og perler. Og så skal Mathilde selvfølgelig heller ikke snydes :)

Ingen kommentarer: