lørdag den 4. august 2012

Lillepige kjole fra Hendes Verden.

Denne kjole har jeg strikke en del gange før, og jeg elsker opskriften, fordi den er så ligetil at strikke, og fordi muligheden for at personliggøre den er så stor. Denne kjole har jeg tidligere blogget om og farverne er næsten dem som jeg havde blogget om, dog er der lige to undtagelser nemlig den grønne og den ovenover.

Kjolen er i opskriften strikket i to dele og syet sammen, hvilket jeg også i sin tid gjorte ved den første model jeg lavede, men jeg fandt hurtigt ud af at det var nemmere for mig at strikke det hele på rundpind så jeg mindskede sammensyningerne. Jeg plejer så at strikke kanterne ved ærmegab og halsen, men denne gang kaster jeg mig ud i at hækle dem som opskriften beskriver.


Meningen med kjolen er så at der skal stå lillepigens navn, og så har jeg tegnet nogle hjerter, som mit diagram viser - dog kunne jeg ikke få det til at blive pænt med at flerfarvestrikke det, så nu forsøger jeg at brodere det på i stedet for - så er der heller ikke nogen tråde den lille Cilke ( ja hun skal hedde Cilke med C, og hendes forældre har fået godkendt stavemåden, så hun bliver en speciel lille pige ) kan få fat i :)


Jeg tænker lidt at selve navnet Cilke skal broderes med den ferskenfarvet, og hjerterne der står foran og bagved navnet - dem der hænger sammen to og to i grøn og de andre fem hjerter i den ferskenfarvet igen.... men jeg er ikke helt sikker endnu.

Ingen kommentarer: